(1. vers)

C             G          F                C
Her er en historie om en dreng der hedder Quang
       F           C                 D7           G
Han er 7 år, bor i Thailand og hans arbejdsdag er lang
         F             C               D7           G
Han står tidligt op om morgenen og går meget sent i seng
    F                C                 G          C
For Quang har nok at se til, skønt han bare er en dreng

(2. vers)

C                   G               F           C
Hver morgen klokken kvart i fem går Quang alene ned,
       F            C               D7              G
gennem tornekrat og tidsler, til en båd ved flodens bred,
   F             C                      D7        G
og vandet det er mørkt og koldt, men familien har gæld, 
       F            C               G          C
så han dykker efter perler, for det meste uden held.

(1. omkvæd)

       F              C          G            C
Så hvordan kan du dog sige at du ikke er tilfreds?
       F                 C                G                   C
At din far er dum og din mor er sur, dine lektier gi'r dig stress?
       F                 C            G            C
Du har alt hvad du skal bruge, du har tøj og flæskesteg,
       F                 C             G            C
der er tusinde børn i verden der ville ønske de var dig.

(3. vers)

C               G                F            C
Quang har ingen far mer' og hans mor er meget syg
   F              C          D7          G
så Quang må tjene penge inde i den store by
    F              C            D7               G
han står i larm og bilos, dagen lang i alt slags vejr
   F             C                 G           C
og pudser sko på rige folk men går selv i bare tær.

(4. vers)

   C             G               F            C
Og når det så er weekend får han ingen lørdagsslik
       F            C                  D7         G
for om lørdagen der knokler han på den støjende fabrik
    F                C                  D7           G
en ledning der skal klippes ud, den klarer lille Quang
    F            C                G            C
men han må bruge sine tænder, han har jo ingen tang.

(2. omkvæd)

        F              C                     G           C
Så hva' fanden får dig til at tro at jeg vil høre på dit brok?
      F                   C               G           C
At du ikk' kan li' din spinat og ikk' får lommepenge nok? 
       F              C             G                C
Du har grillmad og nintendo, du har tid til pjat og leg
       F              C                G            C
Der er tusinde børn i verden der ville ønske de var dig.

(5. vers)

C                G            F                C
Quang han er den ældste af en søskende-flok på 10
          F             C             D7          G
så det er ham der laver aftensmad når dagen er forbi,
       F             C             D7        G
der er munde nok at mætte, det kan ofte være svært
   F                 C                G              C
så Quang har købt en tube lim, som de sniffer til dessert.

(6. vers)

    C                 G                 F               C
Når Quang har lagt de små i seng er han selv så dødsens træt,
    F                 C                 D7            G
men han må afsted til byen igen, selvom det er blevet nat
        F            C            D7         G
for han har et stævnemøde som han planlagde igår,
        F                C               G   C
med sin kæreste Heinrich Schulse, der er 45 år.

(3. omkvæd)

       F             C               G              C
Så hvordan kan du fortælle mig at du har et dårligt liv?
      F              C           G             C
er du sød at prøv at se det i et større perspektiv?
       F             C                     G           C
Ta' og tænk på andre end dig selv, ta' ved lære af min sang,
     F             C                 G              C
husk på du har det godt hvis ikk' du har det li'som Quang,
     F               C                   G              C
Husk på - du har det godt - hvis ikk' du har det li'som Quang