Dm - Gm7
Med store undrende øjne går jeg, 
A7 - Dm
hvor anemonerne lyser hvidt. 
Dm - Gm7
Og midt i forårets lysvæld står jeg 
E7 - A7
og ser mod himlen og spørger blidt: 
A7 - D
Hvem opfandt lærken og nattergalen? 
G - B7/F# - Em
Hvem satte knopper på birk og bøg? 
A7 - D
Og hvem bestemte, at netop svalen 
Em - A7 - D
sku være svale og gøgen gøg? 

Dm - Gm7
Hvad er det dog for en slags reflekser 
A7 - Dm
der kalder pindsvin og tudse frem? 
Dm - Gm7
Og hvem er det, der går rundt og hekser 
E7 - A7
i Hornbæk, Tarm og Jerusalem? 
A7 - D
Thi alle steder er samme under 
G - B7/F# - Em
og samme kraft, som gør sjælen stum. 
A7 - D
Og alle vegne går folk og grunder 
Em - A7 - D
på livets dybe mysterium. 


Dm - Gm7
Men ingen svarer fra skjulte egne 
A7 - Dm
og gir os grundig og god besked, 
Dm - Gm7
så jeg må svare på andres vegne 
E7 - A7
og formulere, hvad ingen ved: 
A7 - D
Jeg tror, der ligger et barn dybt inde 
G - B7/F#
i alle levende ting, der gror, 
A7 - D
et barn, der er som en fuglevinge, 
Em - A7 - D
en lille gud, der er evigt stor. 

Dm - Gm7
Jeg tror, han danser i altings hjerte. 
A7 - Dm
Jeg tror, han hviler i altings vækst. 
Dm - Gm7
Og alle underes under er det, 
E7 - A7
at han er ordløs og altings tekst. 
A7 - D
Han er i spurvenes sang i hækken, 
G - B7/F#
i solsortfløjt og i hundeglam. 
A7 - D
Og hvis du lytter til tudsens kvækken 
Em - A7 - D
og lammets brægen, så er det ham. 

Dm - Gm7
Han er i regn og hvor støv må tørste. 
A7 - Dm
I vandets rislen. I træets saft. 
Dm - Gm7
I alt det mindste. I alt det største: 
E7 - A7
Den mindste enhed. Den største kraft. 
A7 - D
Hør, blæsten synger din sang, veninde! 
G - B7/F#
Se, træet blomstrer på barnets bud! 
A7 - D
Jeg tror, der lever et barn dybt inde, 
Em - A7 - D
en kraft, som aldrig kan drives ud.