Akkord-progression i versene: Hm - A - G.F# - Hm x2. 
Punktummet markerer at begge akkorder kun spilles i en halv takt hver. 

Akkord-progression i omkvædet: A - Hm x 3.

Mod sønden der står en herlig mand.
Knud Hertug er hans navn.
Han lod sit unge liv for svig.
Det voldte os så stort et savn.

Omkvæd:

[Sol stå op.
Sol gå ned.
Vi længes efter fred.]

Han ridder ud om morgenen.
Han ridder så langt over land.
Han ser til de store, han ser til de små.
Han skærmer den fattige mand.

[Omkvæd]

I Roskilde der sidder Kong Niels af Danmark.
Han er en gammel mand.
Hans fod er langsom, hans smil er varmt.
Han holder det ganske land.

[Omkvæd]

Kong Niels han har en søn, en fyr med det lyseste sind.
Så bred og med så stærk en arm.
Ung Magnus Nielsen, Danmarks blomst,
Kvinderne ser langt efter ham.

[Omkvæd]

Knud han har så stærk en hær.
Han leder dem over sti.
Den onde rammer han som et lyn.
Den fangne mand giver han fri.

[Omkvæd]

Fru Inge, hun sidder i borgen.
Fra vinduet der følger hun hans færd.
Når regnen den falder, så græder hun med.
Hun har ham så inderligt kær.

[Omkvæd]

Når duggen den falder om aftenen.
Så driver den gamle sit spil.
Så samles i Danmark alle de falske tunger.
De kalder de onde magter til.

[Omkvæd]

Så samles alle de falske riddere.
Og de kalder Knud for en tyran.
Magnus han skal være for os vort skjold.
Han er jo ligeså god en mand.

[Omkvæd]

Så taler de til Magnus om hertug Knud.
Sådan som falske folk de kan spå.
Han griber efter din faders trone.
Ser du ham ikke allerede der med scepteret stå?

[Omkvæd]

Magnus du er jo lige så god en mand.
sådan hvisker den halte Henrik Skadelår.
Om julenat på Roskilde Gård.
Der giver du Knud hans banesår.

[Omkvæd]

Knud han ridder alligevel ud til Roskilde Gård.
For i kongens hal at feste.
Men så er Magnus's arm pludselig blevet så svag.
Og han kan ikke rigtig klare at skade sin næste.

[Omkvæd]

Om natten inden festen er forbi.
Ridder Knud ud til Haraldsted Gård.
Men tidligt om morgenen inden solen er oppe.
Står der et bud fra Magnus i hans gård.

[Omkvæd]

Magnus kalder dig til møde.
I skoven her nær ved.
Knud han tøver ikke længe.
Han sadler straks sin hest og tager af sted.

[Omkvæd]

Cecilie hun træder for hertugen ud.
Hun var ham ad som en moder.
Min fader dræbtes ved venners svig.
Og ligesådan var det med min elskede broder.

[Omkvæd]

Knud går alligevel for Magnus frem.
Han viser ham sin gode tro.
Hvorfor mødes vi her i skoven?
Hvorfor mødes vi egentlig her, vi to?

[Omkvæd]

Det bliver sidste gang at vi to vi mødes,råber Magnus.
Her bliver ikke noget slag.
Og selvom jeg dør i morgen.
Så slår jeg dig ihjel i dag.

[Omkvæd]

Så trak han sit blanke sværd.
Og så lagde han hånden på Knud.
Og kløvede hans skal ned til det højre øre.
Sådan slog han Knud.

[Omkvæd]

[Omkvæd]

Nu er jeg som den enlige mand. 
Der bygger sit hus på is.
Isen smelter bort og huset falder ned.
Af skade bliver man vis.

[Omkvæd]

Nu er jeg som det enlige træ.
Der står på den vilde hede.
Der er slet ingen ly her.
Og her blæser vejret al sin vrede.